Afhængighedsskabende medicin

Vedrørende afhængighedsskabende medicin (stærk smertestillende, sovemedicin, angstdæmpende medicin).
Vi vil fremover være mere restriktive i vores ordination af afhængighedsskabende medicin for at leve op til kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det betyder:

  • At man skal møde fysisk op, hver gang der skal laves en ny recept.
  • Man skal komme hver 3. måned til samtale om medicinen, hvor der så kan laves de nødvendige recepter til de næste tre måneder.
  • Man skal komme to gange om året hos læge og to gange hos sygeplejerskerne.

Vi vil hver gang spørge ind til, om det fortsat er nødvendigt, og lægge nedtrapningsplan hvis muligt.