Gratis influenzavaccination:
Influenza er en virusinfektion, der rammer luftvejene. Forekomsten varierer fra år til år og optræder hyppigst i perioden fra december til marts. Alle mennesker kan få influenza, men særligt ældre over 65 år, gravide og personer med kroniske sygdomme er i højere risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
Vaccination nedsætter ikke kun risikoen for at blive smittet med influenza, men styrker også kroppens modstandsdygtighed, hvis man alligevel får influenza eller andre infektioner på trods af vaccinationen.
I 2020/2021-sæsonen er der, ifølge https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1331 tilbud om gratis influenzavaccination til følgende grupper:
- Personer der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år
- Førtidspensionister
- Kronisk syge med følgende lidelser, efter en lægelig vurdering:- kroniske lungesygdomme- hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)– diabetes 1 eller 2– medfødt eller erhvervet immundefekt– påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft– kronisk lever- og nyresvigt– andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
- Personer med andre alvorlige sygdomme hvor tilstanden, ifølge lægens vurdering, medfører at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
- Svært overvægtige (vejledende BMI > 40) efter lægelig vurdering
- Alle gravide i 2. eller 3. trimester
- Husstandskontakter til svært immunsupprimerede (medfødt eller erhvervet immundefekt) kan efter lægelig vurdering tilbydes vaccination. Ved husstandskontakter forstås medlemmer af husstanden samt personer med lignende tæt kontakt.
- Personer i sundheds- og plejesektoren, der har opgaver med pleje og behandling af borgere fra ovenstående grupper (dvs sygeplejersker, plejere, plejehjemsansatte, bioanalytikere, læger, tandlæger, tandplejere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, lægesekretærer, afspændingspædagoger, kiropraktorer, bandagister, fodterapeuter, jordemødre, diætister, optometrister, radiografer, farmaceuter, portører, ambulancebehandlere, psykologer og beskæftigelsesvejledere)
Gratis pneumokokvaccination:
Pneumokokker er en gruppe bakterier, som kan give alvorlige infektioner som lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis.
Folketinget har den 31. marts 2020 vedtaget et vaccinationsprogram for pneumokokvaccination til personer, der er fyldt 65 år samt til personer i særlig risiko. Se mere under personer med særlig risiko for invasiv pneumokoksygdom ).